Søg Garagen Hej Gæst! Register

Årets sureste dag
#1
Af en eller anden årsag står den første dag i det nye år altid som årets sureste. Det er der naturligvis mange årsager til; kontrasten mellem de vilde og farverige fester og den efterfølgende dag med opydning og opvask - det faktum at de mange feriedage i slutningen af december nu er ovre og januar står for døren med tilbagevenden til arbejdet - og som prikken over i'et er vinteren gudhjælpemig også begyndt at starte i januar i stedet for i december.

Et mere detaljeret eksempel...

9.00 Vågner med hovedpine og en tunge der føles som et tørt franskbrød med hår på. Spiser en håndfuld Alminox'er (for at modvirke alkoholens irritation af maven) og drikker en halv liter vand (for at modvirke alkoholens vanddrivende effekt) og går i seng igen.

10.00 Vågner med hovedpine og en tom fornemmelse i maven. Vakler ud i køkkenet og opdager at det eneste nogenlunde spiselige er resterne af kransekagen fra igår. Så det er altså morgenmaden.

10.30 Brusebad som afsluttes med et dæmpet "klonk" da mit nye Bluetooth headset falder ned i afløbet under hårvasken. De tingester er ikke beregnede til at bade med, så det blev altså lidt over en uge gammelt. Hvil i fred min lille ven - du er savnet.

11.00 - 18.00 Veksler mellem at sidde foran skærmen i et forgæves forsøg på at få lidt arbejde fra hånden og på toilettet. Det er åbenbart ikke godt for maven at indlede dagen med at indtage et halvt kilo kransekage, en pose chips og en liter lunken cola.

18.00 Maven er faldet lidt til ro så jeg går ud for at starte Runneren og køre ned til min lokale pizza-pusher for at hente lidt sund aftensmad. Naturligvis er den punkteret på baghjulet. Projektet opgives - det er for mørkt og koldt til at lappe dæk nu.

18.10 Checkede lige postkassen... eller det der er tilbage af den. Dvs. en sveden pæl med nogle metalstumper på. Rundt omkring ligger små papirstykker som minder mig om, at jeg vist glemte at tømme den inden nytårsaften. Forhåbentlig var det mest reklamer... som jeg stadig får masser af på trods af mit "Reklamer Nej Tak" skilt.

20.00 Pizza-buddet ankommer med en halvkold pizza: "Undskyld - jeg kunne ikke læse adressen". Han prøver naturligvis det klassiske "jeg har desværre ingen byttepenge-trick", men jeg jeg snyder ham ved at have lige penge parat. Hæ!

20:30 Internettet forsvinder med uregelmæssige mellemrum. Både CyberCity og TDC har naturligvis lukket.

24:00 Årets sureste dag ender. YAY! Et helt år indtil den næste. 8)

[Image: 2575.jpg]
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#2
Fantastisk læsning, sluttet af med et billede af Garfield.
Godt Nytår Runnerdude. :P
• PGO T-Rex Januar 2005 - Maj 2014 ca. 42000 km.
• PGO Dr. Big Maj 2014 -
Svar
#3
Jeg ved godt det er surt at få sin postkasse sprængt, i stykker med hold kæft hvor jeg grinede da jeg læste det her:

Citat:18.10 Checkede lige postkassen... eller det der er tilbage af den. Dvs. en sveden pæl med nogle metalstumper på. Rundt omkring ligger små papirstykker som minder mig om, at jeg vist glemte at tømme den inden nytårsaften. Forhåbentlig var det mest reklamer... som jeg stadig får masser af på trods af mit "Reklamer Nej Tak" skilt.

Som du da kan forklare det.
Fuldstændig enig med Bozzie, Fantastisk læsning. :clap:
Giantco Sprint 2007 17000km & Yamaha Fs1 1978 22000km.
Og nu også en Giantco Sprint 2009 1000Km.
Svar
#4
Jeg giver de andre ret! Ganske fantastisk læsning ! Kunne være at man skulle stjæle det hvis der på et tidspunkt kom en dansk opgave om at skrive logbog... Blink med øjet
// Danielvp

Så har Giantcoen ski nået 6.000 km!! :D
Svar
#5
Min postkasse afgik osse ved døden nytårsnat
kennh
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#6
kennh Skrev:Min postkasse afgik osse ved døden nytårsnat

Et tu Brute? Hvad er det dog ved vore postkasser som øver sådan en uimodståelig tiltrækning på bøllespirer med underskud af pli og overskud af krudt?
:roll:

Oh well - det er jo heldigvis udsalgsmåned så mon ikke vi begge kan finde nogle gode tilbud henne i byggemarkedet... og Paris Hilton påstår at hun køber nyt tøj hver dag så det virker vel ikke så ekstremt at købe ny postkasse engang om året.
8)
Svar
#7
Haha ja det ser sgu ud til at have været den mest møgirreterende dag på året.. Alt er da også bare imod dig Runnerdude :P

Men så er det godt der er et helt år til den igen står for døren Grin
Svar
#8
Hehe Godt skrevet.
Tillykke med at den dag sluttede Griner
Svar


Forum spring: