Søg Garagen Hej Gæst! Register

Hjælp til valg af hjelm
#1
Jeg har kigget lidt på en nex racing pc1 hjelm.
Er der nogen der har erfaring med den?
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#2
Nej, men ARAI sku vist være blandt de bedste.
Startprisen ligger ved 3000-4000,-

Sådan en køber jeg, når jeg en dag i det nye år, køber MC.
"Mongo only pawn...in game of life!"
Svar
#3
Det kommer an på hvor hurtigt, du kører. Du skal gå ned i dit lokale scootercenter, og spørge dem, og prøve nogle der nede.
stavefejl er gratis (:

Hvis det er lettere at skrive på msn, så skriv en pb med din msn.
Svar
#4
Som Martin siger, er det vigtigt at prøve nogle stykker. Folks hoveder er forskellige og det er hjelmene også - hvis de to ting ikke passer nogenlunde til hinanden går det ud over både komfort og sikkerhed. Personligt sværger jeg til Nolan.

Bemærk i øvrigt at der er lidt penge at spare ved at købe hjelm syd for grænsen. For eksempel koster Nolan N-103 typisk 2495,- i Danmark mens den samme hjelm koster 1710,- hos Louis i Tyskland. Så hvis du alligevel trænger til en ferie sydpå kunne du jo overveje at kombinere den med lidt hjelm shopping...
:wink:
Svar
#5
Har selv en Nau hjelm, den er da helt fin, men tror godt den kunne passe bedre :roll:

Caberg og Schuberth har jeg hørt skulle ligge helt i toppen - men prisen følger dette. Schuberth laver hjelme til Ferrari i Formel 1, så mon ikke de har styr på tingene hehe.

Som sagt ovenover fås mange hjelme billigere i Tyskland - men man kan jo også udnytte internettet ( http://www.louis.de ).

Kom også lige i tanke om, at Marushin laver nogle af de fedeste hjelme nogensinde - og deres sikkerhed er også super høj :P
Prøv at søge her: http://sharp.direct.gov.uk/ for at checke sikkerheden.
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#6
Jeg havde en Nau hjelm før, men har købt en nex hjelm og er godt tilfreds med den. Jeg synes den sidder bedre end den anden, men prøv nogle forskellige så du får den der passer helt rigtig . Det vigtigste er at den sidder helt rigtig og passer til dit hoved.
Peugeot Elystar
Svar
#7
Jeg har en Caberg hjelm, den er jeg yderst tilfreds med. Prisen var 2000 kr. købt i Danmark.
M.v.h.
Kalleuni.

Aprilia, så køre det for dig.
Aprilia sr 50 r Factory, Honda SFX, Puch Monza 3g, Puch Maxi P, Honda Amigo, NSU 2 g. (håndgear).
Svar
#8
thact Skrev:Jeg har kigget lidt på en nex racing pc1 hjelm.
Er der nogen der har erfaring med den?

Jep sådan en har jeg! Og jeg syntes sq det er enn dejlig hjelm..! Der er godt med plads i en (Kan have hele hånden op foran mit andsigt) så plads er der nok af men det er nu lidt træls når man ingen hals varmer har og køre i frost vejr med den.. så trækker det op gennem det store frirum der er Men ellers er jeg sq meget glad for den! Dejlig hjelm til billige penge og den sidder sq dejligt! Smil
Svar
#9
Når man vælger hjelm, er der flere ting, man skal have på sin ønskeliste.

For lige at overstå det langhårede - så skal hjelmen opfylde kravene i "Bekendtgørelse om styrthjelme", og være CE-mærket, med mindst et CE R22-05 mærkat. Der kan f.eks. stå E4 05 12345/P 67890. Det betyder, at den er EU-godkendt (E) i Holland (4), efter kravene i den femte revision af 22-kravene for styrthjelme (05) med homologeringsnummer 12345 og at hageremmen også er godkendt (/P) et evt. /PN, betyder, at remmen ikke er godkendt.

Uden denne godkendelse og fastgjort synligt mærke, må hjelmene ikke forhandles eller bruges. Det er endvidere ikke tilladt selv at male hjelme eller at påsætte klistermærker/stafferinger, der ikke er godkendt af fabrikanten.

En hjelm uden CE 22/5 mærke, der alene er godkendt i f.eks. USA med DOT- eller SNELL-godkendelse, er således ikke lovlig i EU, selvom SNELL kravene forekommer skrappere end R22/5.

Nu den private tjekliste, jeg lige kan komme på (du har sikkert flere):
1. Klap, pilot eller ful-face (min favorit er klaphjelm - bærer briller)

2. Pasform (en ny hjelm, skal sidde stramt, den udvider sig med tiden)

3. Udsyn i visir (højde, bredde, optisk slibning, Pinnlock)

4. Vægt (ideelt omkring 1,5kg)

5. Ventilation, justerbar ( skal virke allerede ved 30 km/t og skal ved min. kunne holde lavt kultveilteindhold i hjelmen)

6. Støjdæmpning (<87dB ved 100km/t)

7. Lav vindmodstand (retningsstabil, pendulerings- og bufferneutral)

8. Indbygget solvisir (solbriller af og på er ikke en løsning)

9. Vind og lydstop inbygget ved hage og nakke (klap- og fullface)

10. Udtagelig/vaskbar foring

11. "Nem" kliklås ved hagerem, der samtidig skal forhindre roll-Off, dvs. at hjelmen ikke kan forskubbe sig som en vippe på hovedet.

12. Reservedele, især visirer

13. Alle betjeningsgreb skal sidde på venstre side af hjelmen.(Jeg har prøvet en japansk hjelm, hvor grebene var fordelt på begge sider - dumt!)

Skal alle krav opfyldes, er jeg bange for, at priserne begynder ved 2.500+.

Om du kører knallert eller MC ændrer ikke ved sikkerhedskravene til hjelmen. Øget fart stiller alene krav til aerodynamikken. Din modparts hastighed i en ulykke, er du heller ikke herre over.


Bekendtgørelse om styrthjelme

I medfør af § 68, stk. 1 og stk. 2, § 81, stk. 5, og § 118, stk. 5, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992, fastsættes:

Kapitel 1

Markedsføring og anvendelse af styrthjelme

§ 1. Styrthjelme må kun markedsføres og anvendes, hvis de er godkendt i henhold til bestemmelserne i:

1) ECE-regulativ nr. 22 om ensartede forskrifter om godkendelse af styrthjelme for førere og passagerer på motorcykler og knallerter. Hjelmen skal være

forsynet med følgende godkendelsesmærke:
(Billedet af et CE-mærket har jeg udeladt, da det kan variere)

(tallet efter bogstavet »E« angiver i hvilket land godkendelsen er udstedt) eller

2) Dansk Standard, Finsk Standard eller Svensk Standard. Styrthjelmen skal være forsynet med følgende fælles godkendelsesmærke:

Stk. 2. Godkendelsesmærket skal være anbragt på synlig og læselig måde og således, at det vanskeligt kan fjernes. Der må ikke påsættes mærker eller angivelser på styrthjelme, der kan forveksles med godkendelsesmærket.

§ 2. En styrthjelm må ikke bemales eller påføres udsmykning, herunder refleksmateriale. Dette gælder dog ikke bemaling og påklæbning med materialer, der er godkendt af fabrikanten.
Beatus, qui prodest, quibus potest
Stavefejl og dårlig grammatik er lavet bevidst. Det øger underholdningsværdien.
Remember... four wheels move the body, but two wheels move the soul.
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)



Forum spring: