Søg Garagen Hej Gæst! Register

Benzinspild ved stilstand - Stealth
#1
Min Stealth holder stille. Og mens den gør det, drypper der benzin ud af luftfilterkassen. Nogen som vil give en forklaring på 'fødekæden' benzintank -> karburator?
Jeg kan se der sidder en elektrisk anordning på karburatoren. Er det en magnetventil? Så er der selvfølgelig svømmeren. Men er der ikke osse en vacuumventil et sted på fødeledningen fra tanken?
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#2
På min er der en art overløb fra topstykket Spørgsmålstegn , der ender i en stump blind slange under luftfilteret.
Der er også en forbindelse op til luftfilteret, så flygtige/brændbare dampe får en tur til gennem systemet.

I slangen opsamles almindeligvis en masse uhumsk snask, der mest ligner grumset fløde. Slangen bør derfor tømmes med mellemrum. Indholdet skal naturligvis indleveres som kemikalieaffald på genbrugspladsen !

Måske er din slange pænt fyldt op ?
Det kan også være, at forbindelse op i luftfilteret ikke sidder ordentligt fast. På min er det vist bare et T-stykke, der er presset op i et hul i bunden af filterkassen.

Dimsen på karburatoren er sandsynligvis auto-chokeren.
På min ligner det mest sådan et sort plastik håndtag, beregnet til at dreje rundt.
-- No, no -- Lad være med det ! :nono:

Vakumventilen sidder på min indbygget i aftapningsstudsen i bunden af selve tanken.
Min lukkede ikke ordentligt i starten, hvilket kun blev opdaget ved en tilfældighed. Alt det efterfølgende slangeværk, benzinfilter osv. holdt nemlig tæt.
Vi har de politikere, vi fortjener. 'Nogen' har stemt på dem! Men så er der alle de politikere, som vi ikke kan gøre noget ved. DJØF'erne i embedsvældet!
Svar
#3
mafiltenborg
Johh, der sidder en automathane i nærheden af benzintanken. Den er aktiveret via vacuum.
Tror det kan være din svømmer der hænger lidt.


Nå, hvad jeg ville gøre:
1. Rense luftfilteret og den slange som walker skriver om.
2. Pille benzinslangen af og se om der bliver ved med at komme benzin ud af slangen.
3. Rens karburatoren

http://www.billig-scooter.dk/viewtopic.php?t=7943
Fin guide som Johansen.1981 har lavet til justering/ rensning af 4 takts karburator

Edit : Rettet kredit for guide fra Johannes til Johansen.1981 - Dutch

Svar
#4
Ja det er ikke sådan lige til at regne ud hvad de enkelte dimser gør godt for.

Eksempelvis er den vakuumstyrede stophane ny for mig. Sidst jeg pillede ved sådanne sager, var sidst i firserne Smil Og dengang var der ingen vakuumstyrede stophaner!
Jeg mener - svømmeren danner vel stopklods nok i sig selv, ikke sandt?

Så er der det, som er blevet betegnet som automatchoker. Fint nok; er det så en dims som ukritisk aktiveres hver gang motoren startes, eller er den temperaturstyret eller hvad? Det er vel begrænset, hvor meget automatik man kan få for den smule penge køretøjet har kostet... Jeg kan ikke la' være med at kigge lidt mistroisk på tingesten og spørge mig selv, om den nu virker ordentligt.

Ejheller har jeg nogen erindring om returgas-slanger fra motorhuset - som den sidstnævnte slange med alt snasket vel er. Fint nok med forureningsbekæmpelse, men jeg tror nu ikke det er dérfra, benzinen i mit tilfælde kommer Blink med øjet

Jeg gætter på at den vakuumstyrede stophane ikke fungerer. Og at jeg har fået fjumret med svømmeren, da jeg skiftede til en 90'er-dyse.

Dysen bliver i morgen skiftet til en 94'er, og så checker jeg lige dét med svømmeren. Derefter vil jeg underkaste vakuum-stophanen en beskeden prøve Smil
Svar
#5
Auto chokeren er mig bekendt temperaturstyret. Internt i enheden.
Jeg har den mistænkt for at være årsagen til min høje tomgang i disse kolde tider. (Temmelig længe efter start!)

Som (delvist) omtalt, så fungerede svømmeren i min karburator stort set som foreskrevet. Benzinflower gennem den stoppede med motoren.
Det betyder ikke, at det altid er sådan!
Snavs i den ventil, svømmeren styrer, kunne lade benzin pible igennem ved slukket motor.
Og i hvert fald på min er der et overløb af en art fra karburatoren. Det ender i en åben stump slange i venstre side nogle få cm fra karburatoren. Herfra kunne overløben benzin muligvis via ydersiden af slanger, ledninger mm. finde vej ned til luftfilteret, så det så ud som om lækagen lå der.

Fejlen ved min tankventil blev opdaget, da en mekaniker ved et tilfælde (i mit påsyn) pillede benzinslangen af vakumventilen, og der (ved slukket motor) piblede benzin ud af studsen.

Hvis man turnede motoren (eller trådte på kickstarteren) åbnedes der fuldt for bemeldte ventil. Dvs, noget kraftigere benzinflow ud af studsen.


Jeg har netop i dag (ansporet af denne tråd) tømt min slange. Primært en masse klar væske, stort set en hel slange fuld, blev aftappet. (Gæt: vand fra motorolien ?)
Jeg mener at errindre, at overløbet sker fra knastakselhuset.

Dertil en mindre del af den der 'flødelignende' væske.

Dog intet snavs/væske at se i filterhuset. Selve filterelementet fik dog en tur med en støvsuger. Det var alligevel ved de tider.
Vi har de politikere, vi fortjener. 'Nogen' har stemt på dem! Men så er der alle de politikere, som vi ikke kan gøre noget ved. DJØF'erne i embedsvældet!
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#6
Så fik jeg rykket det hele fra hinanden!

Vakuumventilen var ikke tæt. Jeg motionerede den så lidt ved at suge i styreslangen, og det hjalp.

Svømmeren blev efterset, og så ganske velfungerende ud. Intet klemt eller fejlmonteret eller lignende. Ny dyse (#94) nu jeg havde det hele adskilt. Samling + start. Virker cirka som forventet.

Prøvekørsel viser cirka 55 km/t ligeud med et rimelig jævnt optræk. Ikke noget vildt her, bare jævnt. Nu skal kræet altså heller ikke bruges til showoff, men til arbejdskørsel.

Tak for hjælpen - nu håber jeg det holder tæt Smil
Svar


Forum spring: