Søg Garagen Hej Gæst! Register

Oliestand?
#1
I anledning af at jeg netop har passeret 500 km siden service, ville jeg i går aftes lige kikke på oliestanden.

Intet på pinden! Fortvivlethock:

Skruer jeg pinden i bund er der noget at se, men da er pinden jo også 5-10 mm længere inde. (måske 2-3 mm lodret ned mod/i olien.

Umiddelbart efter service stod olien ca. en cm oppe, når jeg måler som forskrevet af Kragen.

I går hældte jeg derfor en sjat olie i, så standen stod ca. midt på pinden.

I dag på arbejdet (og efter afkøling) er der igen intet at se ved normal måling.

Umiddelbart ser det ikke ud til, at olien tapløber ud af den, men 15 km på arbejdet her til morgen burde vel ikke æde en 20-30 ml ?

Eller er der olie, ude i diverse kanaler, der ikke er kommet ned i karet igen?

Underlaget hvor dyret står, har naturligvis også en indflydelse. Himmelen må vide hvor vandret hhv. betondækket derhjemme og fliserne under cykelhalvtaget herude er.
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#2
Du siger, halvt oppe på pinden. Du mener halvt oppe på pinden i det skraverede. Hvis du måler - uden at skrue oliepinden i - er halvt oppe ikke ret meget olie i forhold til, at når den står i top i det skraverede, er der ca. 0.7 liter olie i karret. Det tager den smule olie meget lang tid at "bundfælde" efter, du har haft motoren startet.

Prøv at fylde i, til toppen af det skraverede - endelig ikke mere - og se om det hjælper. Hvis ikke, har du desværre et problem, der kan blive dyrt, hvis det ikke bliver løst.

Jeg har selv observeret problemet, når jeg har været til service. Efter 500-1.000 km, er oliestanden for lav; men når jeg herefter har fyldt op til toppen af det skraverede, holder den oliestanden til næste service. Værkstedet bedyrer, at de fylder rigeligt på, men jeg har dem mistænkt for, kun at fylde 0.7 l på, efter de har tømt bundkarret. I manualen står, at såfremt bundkarret har været helt tømt eller skilt ad, skal der påfyldes lidt over 0.8 lilter. Når jeg tjekker lige efter servicebesøg, er der olie nok, men det kan jo skyldes, at olien ikke har haft tid til at sætte sig alle de steder, den skal. Sidste gang, den var til service, troede jeg, at de havde fået nok af mit brokkeri, for der var oliestanden et godt stykke over det skraverede, og maskinen kørte af h' til. Det viste sig dog, at det var en ny mekanikker, og han havde bare "fyldt den op". Sikkert indtil det løb over Fortvivlethock:

De beklagede meget, men sagde, at en Agility skal tjekkes for olie for mindst hver 1.000 km., og at man aldrig måtte køre olien længere ned, end til midten af det skraverede, når man målte uden at skrue pinden i.

Håber det bedste.
Beatus, qui prodest, quibus potest
Stavefejl og dårlig grammatik er lavet bevidst. Det øger underholdningsværdien.
Remember... four wheels move the body, but two wheels move the soul.
Svar
#3
walker1 Skrev:I anledning af at jeg netop har passeret 500 km siden service, ville jeg i går aftes lige kikke på oliestanden.

Intet på pinden! Fortvivlethock:

Skruer jeg pinden i bund er der noget at se, men da er pinden jo også 5-10 mm længere inde. (måske 2-3 mm lodret ned mod/i olien.

Umiddelbart efter service stod olien ca. en cm oppe, når jeg måler som forskrevet af Kragen.

I går hældte jeg derfor en sjat olie i, så standen stod ca. midt på pinden.

I dag på arbejdet (og efter afkøling) er der igen intet at se ved normal måling.

Umiddelbart ser det ikke ud til, at olien tapløber ud af den, men 15 km på arbejdet her til morgen burde vel ikke æde en 20-30 ml ?

Eller er der olie, ude i diverse kanaler, der ikke er kommet ned i karet igen?

Underlaget hvor dyret står, har naturligvis også en indflydelse. Himmelen må vide hvor vandret hhv. betondækket derhjemme og fliserne under cykelhalvtaget herude er.

Vi havde da en tråd om akkurat samme emne omkring 20. marts.
Det kan da ikke være svært at se om den står andret ved hjælp af et vaterpas og så justere til vandret med nogle små klodser eller kiler under støttefoden.

Hvis scooteren på få dage / km bruger synligt af oliestanden er der kun 2 muligheder.
1. Den taber olien og dette skulle kunne ses. Den kan også smide olien under drift, og så må der være oliesjasket et eller andet sted ved motoren.
2. Den bruger olie som vi andre drikker en øl, og der må så komme en hulens masse blå røg efter scooteren.
--
Hilsen Ole
Svar
#4
Et af problemerne har åbenbart været underlaget, for vel hjemme i går, var jeg stort set tilbage til stadet fra for et par aftener siden. (efter påfyldning!)

Jeg har dog fyldt lidt mere på nu, så jeg nu har noget på pinden uanset om maskinen hælder forover på forhjulet eller bagover på baghjulet. (højest)

Måske skulle jeg fylde på, til max, hvilende på baghjulet?

Og så holde et meget nøje øje med forbruget!

Oprindelig (op til 5000 km) har pinden vist 'overordentligt fuld', men det var muligvis med proppen skruet i bund.

Efter 5000 og 7000 har den stået ca. i midten efter den nu anviste metode.
Ved godt 6000 skulle der dog samlet fyldes en dl eller så på á 2 omgange, for at holde synligt.

Noget andet er, at sådanne væsker har det med at udvide sig i varmen! Og med den meget spidste vinkel pinden går ned med, skal der ikke ske meget, før det giver en markant ændring.

Og som Ole er inde på: Måske skulle man finde et billigt vatterpas i Silvan eller så. Jeg har muligvis set et til en 20'er. Så er der i hvert fald en chance for, at de følgende målinger bliver mere ens.

Det nærmer sig nu 90 km siden sidste optankning, men sidste gang (i lørdags) lå økonomien på over 44 km/l ved stort set blandet kørsel. (målt over 199,5 km!)

Og de 'underlige dufte', jeg spurgte til for et års tid siden, er der stadig, men nu ved jeg hvornår de opstår! De kommer, når jeg foretager en hurtig hastighedsnedsættelse til stop f.eks. i forbindelse med rødt lys, jeg ikke med rimelighed kan nå over for gult. kort efter når dunsterne frem.
Disideret blå røg eller 2-takt 'dufte' har jeg dog aldrig bemærket.

Edit:
Jeg har heller ikke bemærket oliespild under maskinen, og i hvert fald hjemme står den altid samme sted.

Jeg tømte overløbsslange i morges. Den var stort set tom. Høsten blev kun på 3-4 dråber.
Svar


Forum spring: