Søg Garagen Hej Gæst! Register

Våd scooter?
#1
I aftes (ca. 22.30) kom jeg tilbage fra en udrykning og skulle så hjem på scooter.
Da jeg havde lidt mere bagage med, havde jeg valgt den i stedet for S-toget mandag morgen.
Scooteren belv 'opstaldet' under et cykelhalvtag, hvor den i det mindste var i læ for lodret regn samt fra 2-3 sider.

Nu ved jeg ikke hvordan vejret har været på Østerbro i den mellemliggende periode, men da jeg skulle starte, var den absolut modvillig Ked af det
Jeg slukkede for forlygten uden synlig virkning.
Jeg pumpede gassen (både før og under startforsøg) uden synlig virkning.

Først efter ca. 1 minuts kværnen (i 5-6 sek. bursts med pauser imellem) kom den i gang, hvorefter der ikke var de store problemer. Kun en tendens til at 'drukne' ved gas de første minutter.

Under udrykningen ude på Sjællands Odde fik vi et temmelig voldsomt uvejr forbi med vindstød af stormstyrke og ufattelige mængter pisket regn.

Jeg har før oplevet, at scooteren har ovennævnte startbesvær efter større regnvejr, men aldrig i den grad, jeg her oplevede.

Har vejret også været af lave på Østerbro mandag/ tirsdag?
Og hvad kan man gøre for fremtiden, for at undgå slige problemer?

Den fremtidige dagsparkering er også under tag, men helt uden vægge!
Her havde der der i det mindste kun været helt åbent bagtil.
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#2
Jeg kan ikke hjælpe dig på dit vejrproblem, men jeg synes godt nok du har mange kvaler med din knallert efterhånden.

Det er synd. Min Listo har kørt i regn og snevejr - faktisk har den endnu ikke stået stille én eneste dag pga dårlig vejr, og det er inklusiv den hårde sene vinter vi havde med masser af sne og kolde nætter.
Svar
#3
Det er egentlig ikke fordi der er det store bøvl med den. Det har typisk kun været efter voldsomme skybrud (vandet kan ved tilbageslag fra jorden nå op under skørter mm.?), problemet har vist sig.

Og jeg har kørt under noget nær skybrudslignende forhold uden specielle problemer. Det kan have været en af årsagerne til en horribel benzinøkonomi på den tur, men maskinen kørte og startede med det samme efter hver pause. (regn men ingen skybrud i pauserne)

Jeg ved værkstedet har haft fat i kaburatoren ved sidste service (luftskruen stod i hvert fald ikke, hvor jeg havde sat den).
Kan en justering (af hvad?) gøre det yderligere vanskeligt at starte under ikke ideelle/våde forhold?

Man skiftede også tændrør, og jeg har ikke været inde og kikke til det siden. Måske skulle man lige give de dele et skvæt WD-40 ? (efter grundig aftørring, naturligvis)
Svar
#4
Det fremgår ikke lige af din profil hvilken scooter du har - og jeg kan ikke huske det længere - men hvis det er en Listo eller lignende 4-takter, så tjek lige om ikke du staditg har den originale tændrørshætte med metalkappe siddende.

hvis du har så er det en stor mulighed at den er synderen - jeg havde selvsamme fugtproblem når den havde holdt ude i regnvejr indtil jeg flåede den f... hætte af og satte en ny på uden metalkappe.

Den er så dårlig, så den mindste smule fugt får strømmen til at krybe ud på metalkappen og dermed til stel i stedet for til tændrøret.

ingen eller svag gnist er lig med ringe start.
Svar
#5
Corty Skrev:Det fremgår ikke lige af din profil hvilken scooter du har - og jeg kan ikke huske det længere - men hvis det er en Listo eller lignende 4-takter, så tjek lige om ikke du staditg har den originale tændrørshætte med metalkappe siddende.
Kymco Agility.

Og min hætte ser således ud (ældre billede!):
[Image: album_pic.php?pic_id=530]
Så vidt jeg husker er det hele integreret med tændspolen, men hvor tæt den det bløde plastkappe slutter omkring tændrørshalsen, er endnu uvist.
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)



Forum spring: