Nyheder Debatforum Kontakt Links Artikler - Tuning: Begrænsninger / oversigt Begrænset CDI Begrænset gasspjæld Begrænset luftindtag Messingskrue i karburator Ruller i variator Skift dyse i karburator Skive ved variator Artikler - Service: Rengøring af luftfilter Indstil tomgangen Skift/rengør tændrøret

Artikel: Begrænset CDI

29/11/2007

CDI'en begrænser elektronisk hvor mange omdrejninger din scooter kan tage. På visse modeller giver det blot en 5-6km/t på toppen og øger samtidig chancen for at ødelægge motoren. Du bør som altid fjerne alle andre begrænsninger først. Hvis du opnår en reelle 60-65km/t bør du være godt tilfreds og lade din CDI være begrænset. Den er til for at beskytte motoren. På visse modeller begrænser den dog så meget at scooteren ikke kommer over de 45km/t. Læs venligst artiklen grundigt igennem!

Inden du læser videre i denne artikel vil jeg blot advare dig: Ubegræns ikke CDI'en med mindre skiven/ringen/bøsningen ved variator også er fjernet. Motoren kan gå i stykker hvis du gør, så er du blevet advaret!

På visse scootermodeller kan man ubegrænse CDI'en ved at pille et stik fra hinanden, andre modeller skal en ledning klippes over. På en Piaggio Zip 4T scooter skal man save et bestemt sted på selve CDI boksen for at ubegrænse den, andre er knap så heldige og bliver nødt til at bruge penge på en ny ubegrænset CDI. Som du kan se er der stor forskelle på hvordan det virker fra de forskellige scootere. Jeg vil vise dig alle de metoder som jeg kender til. Hvis du har tilføjelser til artiklen er du velkommen til at kontakte mig, se højre menu under "Kontakt".

Først tager vi et kig på de scootermodeller, hvor man er så heldig at der findes et stik som blot skal skilles fra hinanden:

På nogle modeller er der et stik under sædet som kan skilles fra hinanden. Bemærk at stikket godt kan være skjult godt af vejen mellem stellet og plastik:

CDI stik

CDI stik

Ovenstående billeder er taget fra en Listo 45 scooter. Du kan læse mere om begrænsningen her: http://www.billig-scooter.dk/about82.html.

Specielt på nogle Baotian scootere er der et lyserødt kabel der kan skilles fra hinanden: (hvis ikke kan du klippe det over)

Lyserødt kabel

Hvis ikke din scooter har et stik under sædet, så skal du nok ned og kigge til selve CDI enheden. Den sidder oftest meget tæt på batteriet, under fodmåtten.

Som det kan ses her danner den blå ledning en luse, denne kan klippes over og CDI'en er ubegrænset:

CDI luse

På visse andre modeller findes der en skrue i CDI enheden, hvor man med en skruetrækker kan skrue op og ned for hvornår den elektroniske begrænsning skal tage fat. Skruer man skruen tilstrækkeligt langt nok ud bliver CDI'en ubegrænset. Kan desværre ikke fremvise nogle billeder af dette.

Som jeg kort nævnte i starten af artiklen, kan man på en Piaggio Zip 4-takt save i CDI enheden et bestemt sted så den bliver ubegrænset:

CDI begrænsning på Piaggio Zip

Læs mere om hvordan dette gøres på en Piaggio Zip 4-takts scooter her: http://www.billig-scooter.dk/about3307.html

Som en sidste løsning kan du ofte købe en ny ubegrænset CDI til din scooter. Det er blot at skifte den gamle CDI enhed ud med den nye ubegrænset enhed. Du må selv søge hos de scooterforhandlere du kender, Google eller spørge på Billig-Scooter.dk's Debatforum hvor, og om der findes, en ubegrænset CDI til netop din scooter.

Slutteligt vil jeg råde dig til, at hvis du vil prøve at klippe en ledning over på din scooter, for at fjerne begrænsningen i CDI'en, så husk for guds skyld altid, at klippe ledningerne over på en sådan måde, at du altid kan samle dem igen i en muffe feks. Hvis det nu skulle vise sig at være den forkerte ledning og din scooter ikke gider at starte, så ville det jo være meget godt at du lige kunne samle ledningerne igen.

God fornøjelse!

Nogle billeder er lånt fra webcar2000.com

Copyright 2007 © Billig-Scooter.dk